Henry Christian Thomsen

Henry Christian Thomsen blev en kendt skikkelse i forbindelse med de illegale sejladser af flygtninge til Sverige i årene 1943-1944 under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945.

Mindesten for H.C. Thomsen

Indholdsfortegnelse

Fra herretøjsekspedient til skipper

Henry Christian Thomsen blev født i Thisted d. 18. september i 1906 som søn af gasværksarbejder Thomas Thomsen og dennes hustru, Kristine Louise. Han kom i lære som i en herreekviperingsforretning i Thisted, men stak til søs som 18-årig. Han var allerede dengang en energisk og målbevidst ung mand og fandt hurtigt ud af, at han ville være selvstændig, en af ”havets husmænd”, som så mange var det på den tid. I 1930 tog han sætterskippereksamen fra Københavns Navigationsskole og blev en af de yngste skibsførere i landet.

Eget skib

Få måneder senere førte han sit eget skib, navngivet efter Ellen Margrethe Christensen. Han kaldte hende for Grethe, mens de fleste andre brugte hendes første navn, Ellen. De blev gift på Københavns Rådhus d. 19. september 1931. Lidt usædvanligt var det, at han hyrede Hans Andersen som skibets kaptajn og selv påmønstrede som bådsmand. Thomsen fortalte selv, at det var fordi ”Grethe var lidt for stor til min eksamen”. Besætningen bestod af ud over H.C. Thomsen selv og kaptajnen: styrmand Christian Friis, matros Robert Christiansen og Frantz Tutzek, som Thomsen beundrede meget og kaldte for ”en prægtig lille tysker”. Så meget, at han opkaldte sin søn efter ham. Sønnen Frantz blev født d. 11. december 1931.

Skibet lå i fast rutefart fra Tyskland til København med last af briketter. Skibet lagde ind i forskellige tyske havnebyer langs Østersøen som eksempelvis Stettin, som i dag ligger i Polen, men dengang lå i Tyskland. Det gav H.C. Thomsen et godt kendskab til den tyske mentalitet samt gode sprogkundskaber. Det kom ham i den grad til gode senere. Han kunne under besættelsen narre tyskerne med en koldblodig frækhed, når han narrede Gestapo og værnemagtsofficerer.

Personen Thomsen

H.C. Thomasen beskrives som en usædvanlig person. Han var en handlekraftig, viljestærk person, der bevarede roen midt i farefulde og dramatiske begivenheder. Frisk og handlekraftig, altid med et rapt svar på rede hånd, gemytlig og fuld af lune. Han havde en naturlig beskedenhed og en evne til at komme godt ud af det med alle, men vidste også nøjagtigt, hvad han ville og udstrålede en naturlig myndighed. Han besad en charmerende frækhed og var godt skåret fort tungebåndet. Disse egenskaber samt de oven for nævnte erfaringer hjalp ham ikke så få gange til at narre Gestapo, da det spidsede i efteråret 1943 under besættelsen.

Havde været til søs i mange år, og det fornægtede sig ikke. Han var dagligt klædt i mørkeblå Holmens benklæder, stortrøje og skipperkasket med blank skygge. Han stod ved sit thybomål, som han blev ved med at tale (”Nå, det er de her w’er, ikke sandt? Ja, dem lyver man sig ikke fra”, forlød det).

Skibbrud

I december 1931 sprang skibet læk omkring 15 sømil sydøst for Falsterbo fyrskib. Styrmand Christian Friis ville brygge kaffe til de andre, men blev fundet liggende livløs af kulilteforgiftning. Mandskabet måtte i stor hast trille ham i redningsbåden inden skibet gik ned og selv springe efter uden at få noget med end det, som de stod og gik i. Skibet sank efter at de havde opholdt sig 20 minutter i båden. Totalt udmattede vaklede de i land ved Trelleborg. Den tyske motormand Tutzek en rigtig guttermand, mente Thomsen. Tutzek havde alt for tyndt tøj på og var medtaget af kulde, men var alligevel den bedste til at holde humøret oppe trods sin egen tilstand. Han havde prøvet det, der var værre og var robust og hærdet fyr. Han havde f.eks. svømmet rundt i Nordsøen i 16 tim, inden han blev reddet Forliset kostede Christian Friis livet.

Sejlads til Bornholm

Uden båd gik det ikke, og der blev derfor investeret i en tomastet galease. Den kom også til at hedde ”Grethe” og blev hjemskrevet i fødebyen Thisted. I en periode blev det til indenrigssejlads, hvor lasten bestod af keramik og andet husgeråd fra Bornholm. I disse år boede hustru og søn i båden. Da Bornholmerbåden en dag vædrede familiens kahyt i skibet, kunne det være gået grueligt galt. Men fordi det skete over skibets vandoverflade, endte det heldigt. Skibet kunne bugseres til reparation i Rønne ved pumpning af vand undervejs.

Isbåd, redningsaktion og salg af skib

Da sønnen Frantz skulle i skole, valgte familien at bosætte sig i Faxe Ladeplads på Fredensvej. H.C. Thomsen virkede i nogle år her fra på posten som næstformand og administrator i Orientalsk Skibsførerforening, en interesseorganisation for mindre skibsfart. Her blev han hurtigt en kendt mand, bl.a. for at konstruere sin egen isbåd, men skibet lå i havn på grund af vinteren. Isbåden gled ned i en revne i isen, men Thomsen kom op ved egen hjælp og slap med at blive våd. En dag sejlede H.C. Thomsen bag en damper, der blev minesprængt og fik reddet alle om bord på ”Grethe”. Sønnen Frantz fortæller: Far fortsatte den lige vej, ”for der var kun ét at gøre, for der lå der da ingen miner.” Sejlads kunne ikke længere betale sig på grund af besværliggørende fragtnævn og andre instanser. Skibet blev solgt og sank i øvrigt noget senere efter at være påsejlet af en slæbebåd i Københavns Havn.

Et liv som kroejer

Thomsen ville have købt et nyt skib, men så fortalte han, at han pludselig befandt sig i Helsingør. Ifølge sønnen kom ”far hjem og fortalte, at han havde købt Snekkersten Kro. Han overtog for 165.000 kr. kroen efter kroejer Richard Jensen, og fra 01. marts 1943 var han kroejer og vært. Det viste sig at blive et vendepunkt i livet og indledningen til en dramatisk periode, takket været besættelsen i Danmark. Netop her fik H.C. Thomsen virkelig brug for alle sine erfaringer og egenskaber.

En stor kro

Kroen i Snekkersten lå på Strandvejen 130 og var et anseligt, trefløjet bygningskompleks med en stor sommerpavillon og en have på to tønder land, resterne af tidligere tiders landbrug. En etagevar tilføjet på den gamle hovedbygning fra 1700-tallet samt en veranda ud mod Strandvejen. Sidebygningen var også blevet udvidet væsentligt. Kroen havde 35 værelser, men ægteparret Thomsen havde ambitioner og planer om yderligere udvidelse og modernisering. ”Kaptajnens Kahyt” blev indrettet som restaurationslokale, som pressen omtalte i rosende vendinger. Det var en ændring i forhold til den renæssancestil, som på den tid var moderne i kroers indretning.

Kroen som samlingssted

H.C. Thomsens naturlige myndighed kom til udtryk som"krofatter", ingen var i tvivl om, at han var ”skipper på kroen”. Han arrangerede en fest i begyndelsen af august 1943 og skabte en ny tradition med at invitere Snekkersten, Skotterup og Espergærde pensionistforeninger til kroen. H.C. Thomsen besad et udpræget organisationstalent, som viste sig ved, at han sendte indbydelser ud via Socialudvalget. Kroen blev hurtigt et naturligt samlingssted for mange forskellige mennesker: fiskere, lokale handelsfolk, sognerådsmedlemmer fra Tikøb Kommune.

Kroens rolle under besættelsen

H.C. Thomsen blev dybt engageret i arbejdet med de illegale transporter af flygtninge og gjorde Snekkersten Kro til et hovedcenter for organisation af disse sejladser. Han havde deltaget i transporter med fiskerbåde over Sundet fra begyndelsen af september måned før jødeforfølgelserne begyndte, og han medførte altid skydevåben. Sønnen Frantz fik lov til at deltage i disse transporter som 11-12-årig.

Da tyskerne strammede grebet i efteråret 1943, kom der efterhånden så mange mennesker fra illegale organisationer, at de næsten efterhånden udgjorde det største klientel. I den ene ende af kroen opholdt Gestapo sig, og i den anden ende Gestapo. Her havde medlemmer af Syklubben deres gang, omtalt i en særskilt artikel i dette leksikon. Her kan man læse om optakten til de illegale sejladser, den store risikoen og meget mere. Det var den største og bedst organiserede af de grupper, der bragte flygtninge til Sverige. Bl.a. kom ”Flammen” og ”Citronen” her, som senere omkom. Filmen ”Flammen & Citronen” handler om disse to. H.C. Thomsen tog initiativ til grundlæggelsen af ”Sundets Venner”. Den stiftende generalforsamling fandt sted d. 03. april 1944. Snekkersten Kro blev et fast mødested en gang om måneden for ”Sundets Venner”.

En skæbnesvanger samtale

H.C. Thomsen havde fået en forsmag på at blive arresteret. Det skete tre gange i alt, hvor han kom til forhør i Shellhuset. Den ene gang var d. 18. november, hvor han udsat for en brutal behandling og sammen med folk fra Snekkersten og havnede i Vestre Fængsel. Men bl.a. Thomsen klarede ved den lejlighed frisag og blev løsladt.

En stikker overhørte på kroen en telefonsamtale, som skulle få katastrofale følger. Det begyndte med, at to unge modstandsfolk med kone og kæreste var steget af toget på Snekkersten på vej mod stranden til Snekkersten Kro d. 10. august 1944. Gestapo fulgte efter og likviderede de to mænd ud for Grønnegangen 34. En mindesten rejst for de to unge modstandsfolk. Efter likvideringen drog Gestapo direkte videre til Snekkersten Kro og arresterede flere fiskere og håndværkere fra Snekkersten samt kroejer Henry Christian Thomsen.

Kroejerens videre skæbne

Thomsen tilbragte den første tid i Vestre Fængsel, hvor han blev forhørt og tortureret. Han røbede intet. Han blev derefter overført til Frøslevlejren og ført gennem Jylland med ”Himmelekspressen”, hvor de transporterede modstandsfolk fungerede som en slags gidsler mod sabotager. H.C. Thomsen blev overført til en koncentrationslejr i Neuengamme d. 09. september 1944, og også her nægtede han at bøje sig. Måske led han af tuberkulose inden arrestationen, og det kan naturligvis have svækket ham generelt og gjort det sværere at klare de rædselsfulde forhold i lejren. Men det fortælles også af medfanger, der overlevede, at han blev pint og pryglet i en sådan grad, at det var den direkte årsag til hans død d. 04. december 1944.

Besked om dødsfaldet nåede hans hustru d. 24. december. Hun havde på det tidspunkt to små børn og opgav at føre kroen videre alene, og den blev sat til salg i slutningen af 1944. Det blev Oscar Pedersen, tidligere tjener på Bellevue Strandhotel, der overtog Snekkersten Kro. Efter at kroen brændte i 1950, lod han Hotel Kystens Perle opføre.

En mindesten for Henry Christian Thomsen blev rejst d. 04.09.1946 på treårsdagen for hans første transport af flygtninge. Den står i Snekkersten over for Strandvejen nr. 130, hvor kroen lå og hvor det nuværende boligkompleks, Kystens Perle, ligger.

Afslutning

Man kommer ikke uden om Henry Christian Thomsen vigtige rolle i transporten af flygtninge over Sundet. Razziaen mod de danske jøder, den såkaldte ”jødeaktion, fandt sted natten mellem d. 01. og 02. oktober 1943. Navnet Henry Christian vil givet optræde en række steder, men neden for nævnte kilde af Birger Mikkelsen er vigtig. I anledning af 75-årsdagen for begivenhederne er der skrevet tre artikler i Helsingør Dagblad fra d. 02., 03. og 04. oktober 2018. Her får man et koncentrat af, hvad der foregik i Helsingør og omegn, og bl.a. er H.C. Thomsen nævnt/omtalt. Disse artikler er nævnt i Syklubben, som man kan læse om i dette leksikon (omtalt nederst under litteratur).

Litteratur

Birger Mikkelsen: -for anstændighedens skyld. Helsingør, 1994