Hellebæk Kohave

Indholdsfortegnelse

Landskabet dannes

Det stærkt kuperede terræn, som udgør de ikke skovklædte arealer mellem i Hellebæk Skovene og Teglstrup Hegn, er dannet under istidens sidste ismasser tilbagetrækning fra Jylland mod nordøst for ca. 15.000 år siden. Øresundsgletscheren, som den benævnes, standsede og aflejrede store mængder jord, og isen blev presset ned i jorden. Hullerne, som isen efterlod i landskabet, er såkaldte dødishuller, hvor isen var meget længe om at smelte. Disse fordybninger fremstår i dag som moser og søer. Området var vanskeligt at opdyrke på grund af det specielle terræn og blev derfor anvendt som overdrev med græsarealer og kvægdrift.

Hellebæk Gods

Lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik med hele den dertil hørende industrivirksomhed samt de store jord- samt skovarealer i 1769. Hellebæk Gods blev senere betegnelsen for hele den sammensatte virksomhed med industri, skovbrug og landbrug med kornavl og kvægdrift. Den sydvestlige del af de jorder, der hørte under Hellebækgaard, hvor i øvrigt Anes Hus ligger, blev kaldt Teglstrup Vang, men også betegnelsen Hellebæk Vang optræder. Hellebæk Gods blev drevet fra Hellebækgaard, opført i 1747. Herfra blev områdets jorder løbende administreret. Arealerne var på traditionel vis opdelt i vange, som betyder hegnet agerjord. Hver vang udgjorde en produktionsenhed, som var i rotation. Derfor kunne arealerne skifte navne alt efter, hvilke arealer, der blev dyrket og hvilke der lå som græsarealer for at jorden kunne samle næring. Efter 1805 begyndte man at tilplante store arealer med forskellige slags nåletræ, heraf mest rødgran, samt indhegning af områderne med kreaturgræsning i form af stendiger og jordvolde for at undgå kreaturers indtrængen i skoven. Disse indhegninger kan stadig ses.

Dræningsbølgen og lergravning

I 1872 besluttede man at dræne markerne og andre vådområder med henblik på effektivisering af landbruget. Det blev i denne periode en meget udbredt foreteelse. Herved forsvandt mange små søer og moser. Den nydannede Pernille Sø er formentlig en gendannelse. Man begyndte at grave efter ler på den nordøstlige side af Bøgeholm Sø og etablerede derfor en i 1890 en tipvognsbane, som gik fra det gamle teglværk i Hellebæk. Den fortsatte videre op mellem Tvillingebakkerne og Rævebakkerne og videre til Anes Hus. Man kan stadig se spor efter banen i de lavtliggende moseområder med stejle skrænter, der støder op til vandrestien øst for søen. De mange små grave i Kohaven er spor efter afsøgning af ler i hele området efter afslutningen på den først igangsatte gravning.

Området efter anden verdenskrig

Det Schimmelmannske Fideikommis’s besiddelser, inklusive Hellebækgaard, blev som tysk ejendom konfiskeret af staten i 1946 og det hørte herefter under Kronborg Statsskovdistrikt. Arealerne mellem Hellebæk Skovene og Teglstrup Hegn, som ikke var skovklædte, blev efter 2. verdenskrig overdraget til Forsvaret. Skovene blev fredet i 1952, og Kronborg Statsskovdistrikt overtog det militære øvelsesareal i Hellebæk Kohave. Her lå den nu nedrevne Hellebæk Avlsgaard, som blev opført som erstatning for Hellebækgaards ladegård. Den brændte samtidig med den ene længe ud mod vandet i 1906 og blev ved samme lejlighed flyttet til Hellebæk Kohave og kaldt Hellebæk Avlsgaard. I løbet af 2002 udlagde Naturstyrelsen (tildligere Skov- og Natur Styrelsen) området Hellebæk Kohave til rekreativt område. Det kuperede terræn, naturskoven, masser af planter, fugleliv og fritgående kvæg er alt sammen medvirkende til at sikre områdets karakter af overdrevslandskab.

Eksternt link

Hellebæk Kohave. Folder udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov

Litteratur

Alex Jensen: Hellebæk Kohave og dens landarbejdere. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Egnshistoriske beretninger nr. 34, 2004.