Hammermøllen

Hele området blev på Christian 4.s tid kaldt for Hammermøllen, og det kan jo godt forvirre lidt. Når vi i dag taler om Hammermøllen, henviser vi til den specifikke bygning, som i dag udgør Hammermøllen. Den første hammermølle lå formodentlig et andet sted, og det vil fremgå af denne artikel. I artiklen om Kronborg Geværfabrik i dette leksikon kan man læse mere om tilblivelsen af industrien i Hellebæk.

Indholdsfortegnelse

Hellebæks betydeligste virksomhed

Hammermøllen
Hammermøllen i Hellebæk ligger i nr. 21 i Bøssemagergade over for bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.

Genopbygning under Frederik 5.

Hammermøllen, sim vi kender den i dag, blev opført i 1765. Det fremgår af de jernankre, som fastholder de store kløvede kampesten i bygningens østlige ende. I disse er Frederik 5.’s monogram samt årstallet 1765 formet. Under Karl Gustav-krigene gik det hårdt ud over både Helsingør og industriområdet i Hellebæk. Stephen Hansen, regimentsskriver, overkrigskommissær og fabrikant overtog en meget hensygnende industrivirksomhed i Hellebæk i 1743. Visionært og med stor dygtighed fik han hele bedriften på fode igen, tilmed moderniseret og stærkt forbedret, herunder Hammermøllen. Her blev løbene til geværer, pistoler og Espingoler (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere. Hammermøllen var således en vigtig del af den geværfabrik, som under Stephen Hansen kom til at hedde Kronborg Geværfabrik og som ophørte i 1870.

Et historisk stykke vej

På den tid, hvor Frederik 2. og Christian 4. grundlagde den første industri i Hellebæk, var vejforløbet gennem Hellebæk anderledes. Det var før Kronborg Geværfabrik blev etableret og Bøssemagergade blev anlagt. En rest af den gamle industrivej med den oprindelige brolægning kan den dag i dag ses øst for den nuværende hammermølle, tæt ved parkeringspladsen ved Bøssemagergade. Den gamle vej munder ud i Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra forløbet af den gamle og den ny vej formodentlig er identisk. Mere om den gamle industrivej i afsnittet neden for om Christian 4.s hammermølle.

Christian 4.’s hammermølle

En stor grovsmedie, "den såkaldte Hammermølle", lod Christian 4. opføre i 1598. Det var Hellebæks betydeligste virksomhed og blev ledet af tyske mestre. Fra 1622-1630 lod Christian 4. den berømte kunstsmed Caspar Fincke stå for driften. Man kunne forledes til at tro, at den gamle hammermølle lå inde i skoven på det sted, hvor den nuværende hammermølle fra 1765 er. Undersøgelser peger imidlertid på, at Christian 4. lod den første hammermølle opføre der, hvor den gamle probermesterbolig lå, nemlig ved nr. 2 på Caroline Mathildes Vej. Det vil sige over for den tidligere omtalte gamle smelte- og kobbermølle.

Sandsynligvis blev denne som andre bygninger ødelagt under Karl Gustav-krigene, og tanken var, at kobbersmeden Henrik Ehm skulle genoprette hammermøllen. Han havde været Frederik 3. behjælpelig under stormen på København i 1659. I den sammenhæng opstod idéen om at fabrikere geværer her, men det blev dog ikke til noget på det tidspunkt. Vi skal frem til året 1668, før idéen blev en realitet. Samtidig blev det besluttet at gøre fremstilling af geværer og håndvåben generelt til hovedproduktionen på stedet. Om dette kan man læse i den meget omfattende bog: ”Christian 4. som kanonstøber” fra 2011 (nævnt under litteratur).

Den gamle industrivej

Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende Caroline Mathildes Vej. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej (som omtalt oven for). Hammermøllen lå og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor Caroline Mathildes Vej nr. 1 ligger. Vejen blev afbrudt, da Hornbækbanen med Hellebæk Station blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. Den gamle vej øst for den nuværende hammermølle, som munder ud i Bøssemagergade, er omtalt kort i afsnittet oven for om et historisk vejstykke.

Kreativt industrielt tiltag

Christian 4.’s sønnesøn, Christian 5., fik den idé at bygge den gamle melmølle, Kongens Mølle om til en geværfabrik, og en ”Jernwercksmølle” blev etableret i 1681. Bygningen rummede fortsat også melmøllen, og tilmed blev en bageovn opsat ved møllegavlen. På det tidspunkt må man formode, at Christian 4.s gamle hammermølle var blevet nedlagt.

Hammermøllen herefter

Hammermøllen kan efter dette mellemspil være flyttet til den nuværende placering. Dette udsagn er dog behæftet med en usikkerhed fra denne artikels forfatters side. Læsning kan dog give et fingerpeg om, at den nuværende hammermølle er genopført og placeret samme sted som en tidligere bygning. Efter en omfattende renovering og ud fra rester fra en ældre hammermølle synes det dokumenteret. Denne bygning var som mange andre blevet ødelagt under Karl Gustav-krigene. Disse undersøgelser blev foretaget i forbindelse med en omfattende renovering, som blev færdig i 1982 og er nævnt i sidste afsnit.

Tæt på nedrivning

Hammermøllen forfaldt mere og mere og var i 1950’erne i så elendig en forfatning, at man simpelthen overvejede at rive den ned. Takket være en ihærdig indsats fra den nystiftede støtteforening, Hammermøllens Venner, blev omfattende restaureringsarbejde et sat i gang i 1960. Her fandt man rester af de oprindelige træstolper fra det hammerværk, som blev nedlagt omkring 1870. Man fik så værdifulde oplysninger, at alt kunne kopieres. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament.

Hammermøllen blev først genindviet d. 10. november 1982. Siden er en løbende vedligeholdelse pågået i form af flere fornyelser og restaureringer: en lude-tilbygning blev taget i brug i 1987; to vandhjul blev skiftet ud i 1998: et blæsebælghjul og fundamenter i 1914; mølleværket i 1915; med støtte fra flere fonde har Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening gennemført en omfattende reparation af lejefundamenterne, malekarm og dele af vandhjulet. Skov- og Naturstyrelsen har doneret rigtig meget eg og lærk, som sådanne reparationer kræver.

Hammermøllen i dag

Hammermøllen ser stort set ud som den gjorde ved opførelsen i 1765 og er i dag et fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum. Her kan man få kendskab til, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor Bøssemagergade og Caroline Mathildes Vej delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen.

Hammermøllen fungerer som et samlingspunkt og kulturcenter for Hellebæk. Flere egnsspil er blevet opført på stedet med udgangspunkt i forskellige perioder af områdets historie. Hammermøllen har også en café, Café Hammermøllen, som er forpagtet ud.

Hammermøllens 250 års jubilæum blev fejret med et stort og mangfoldigt arrangement d. 14. juni 2015.

Foreninger omkring Hammermøllen

I 1961 blev Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening dannet. Dele af foreningens arkiv opbevares i Hammermøllen. Hammermøllens Venner deltager i restaurering og vedligeholdelse af Hammermøllen, og Hammermøllefonden l støtter driften. Hammermøllen ville næppe kunne have overlevet uden omfattende frivillig arbejdskraft.

Eksterne links

Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening

Litteratur

Westengaard-Hildinge og Vagn Kieler: Den gamle Hammermølle i Hellebæk. (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. Egnshistoriske Beretninger. Nr. 16. 1983).

Lone Hvass og Torben Bill-Jessen: Christian 4. som kanonstøber. Helsingør Kommunes Museer, 2011.

Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 10. juni 2015.