Fuglefængerhuse

Fuglefængerhuse/Fuglefængerhuset (Hellebækvej 66) lå i den tidligere kongelige stutterivang »Teglstrup Vang« (i dag kaldet Hellebæk Kohave) under Kronborg Rytterdistrikt. I det 18. århundrede var der tale om to husmandssteder (matrikel nr. 5 og 6), der rådede over ca. 12 hektar agerjord, eng og tørvemose. Husene hørte under kronen og blev i 1772, sammen med hele Teglstrup Vang, bortforpagtet for 20 år til skatmester, friherre Heinrich Carl Schimmelmann (fra 1782 Det Schimmelmannske Fideikommis), der bl.a. ejede Kronborg Geværfabrik. Husene forblev bortforpagtede, indtil de frasolgtes i forbindelse med at Teglstruphus i 1850 henlagdes under Hellebækgaards landbrug. I 1871 sælges Fuglefængerhusene til husmand Bent Olsen (nr. 5) og husmand Niels Hansen (nr. 6), mens Teglstruphus bliver nedrevet.

Husene/huset har utvivlsomt været bolig for en fuglefænger. Ved Frederiksborg Slot lå der et kongeligt ejet fuglefængerhus, som i 1751 blev overdraget til kongens mundskænk Johan Aweman og således ikke længere benyttedes til sit oprindelige formål som tjenestebolig for fuglefængeren. Det var et almindeligt erhverv i mange århundreder, og de her omhandlede fuglefængerhuses historie kan måske føres tilbage til Frederik den Andens tid – om end de nuværende huse er langt senere. Både Frederik den Anden og Christian den Fjerde har benyttet sig af fuglefængeren, når de besøgte området. Vi ved, at Frederik den Anden havde sin egen fuglefænger i Nordsjælland ved navn Hans, men om han har boet her, eller måske nok snarere i førnævnte hus ved Frederiksborg, er der ingen umiddelbare oplysninger om.

Christian den Fjerde sender ved nytårstid i 1617 sin fuglefænger, Simen, ud til forskellige steder i Sjælland for at skaffe sig nogle tamme duer! At kongen i 1677 beder sin toldskriver i Helsingør om at købe sig 8-9 »gode Kanariefugle«, involverede dog næppe fuglefængeren, der normalt har koncentreret sig om de gode, danske kramsfugle, der forvildede sig ind i nettet i hans herd. Fuglefængerhuse kan også blot have tjent som simpel bolig for en eller flere af de mange fuglefængere, der ikke arbejdede i kongens tjeneste. I folketællinger, kirkebøger og andre personalhistoriske kilder støder man jævnligt på stillingsbetegnelsen – i hvert fald til op i det 19. århundrede, men da ingen fuglefængere synes at have haft bolig i husene i de sidste par århundreder, skal vi nok tilbage til det 17. århundrede, før vi finder ophavsmanden til navnet Fuglefængerhuse.