Espergærde Idrætsanlæg

Den første idrætsplads i Espergærde-området blev opkøbt i 1929 af Espergærde Boldklub, som dengang var den ene af byens sportsforeninger. Arealet blev udvidet i 1933, så da Espergærde Idræts Forening blev dannet i 1935 havde foreningen allerede en sportsplads. Imidlertid var der kun et primitivt omklædningshus - og skønt man forsøgte at indlægge vand til brusebad fra den nærliggende bæk, blev det ikke den store succes, bl.a. fordi vandet i bækken ikke var ganske rent. I slutningen af 1930'erne blev huset derfor flyttet til den modsatte side af banen og placeret tæt ved, hvor den nuværende omklædningsbygning står.

Folkedansere ved et stævne på EIF's idrætsanlæg omkring 1943. Bemærk hvor ubebygget, der er i baggrunden - det areal, der nu er bebygget med huse langs Kofod Anchers Vej og sideveje

I 1944 erhvervede foreningen yderligere et areal op mod den nuværende Kofod Anchers Vej og efter krigen opstod tanken om at bygge et stadion. Med bl.a. ingeniør Fini Pode Pedersen som initiativtager udarbejdedes et projekt, der imidlertid viste sig alt for dyrt. I stedet opkøbtes idrætspladsen i 1951 af Tikøb Kommune, der så ville drive den og udvide den. Der blev også udvidet med en bane, men der skete ikke meget mere.

EIF beholdt ved den lejlighed et areal, som de ville bygge et større og bedre klubhus på. Imidlertid blev det senere til parkeringsplads - og også overtaget af Tikøb kommune. I stedet købte EIF i 1947 et areal af gartner Conrad Nellemann m.h.p. at der her kunne opføres et klubhus og en sportshal.

Imidlertid arbejdede Tikøb Kommune i 60'erne med flere nye forslag til hvor et fremtidigt stadion i Espergærde-området skulle ligge. Først var der planer om, at der skulle være ved Mørdrupskolen, men de viste sig at være for små. Så blev Sindshvile-arealerne ved Kvistgaard foreslået, men det kunne ikke lade sig gøre alligevel, fordi den nye Helsingør-motorvej skulle gå netop der. Så kom Hasselgaardens arealer ind i billedet. Hasselgaarden ligger i Rørtang, men nogle af dens jorder lå imellem Nordbanen og Kystbanen. Til dette areal blev der i sommeren 1968 projekteret et helt nyt idrætsanlæg, der skulle være fælles for Espergærde-Snekkersten-området: Sydkystens Idrætsanlæg.

Espergærdehallen i 1974. Bygningerne længst til højre er Tibberupskolen, opført i 1970. Foto: Anne-Sofie Rubæk

Men allerede inden det skete, havde man tabt tålmodigheden i EIF og havde søgt om byggetilladelse til en ny hal på foreningens areal ved Idrætsvej. Byggeriet af den nye Espergærdehal blev indledt i sommeren 1968 og i oktober samme år var der grundstensnedlæggelse og rejsegilde. I februar 1969 kunne hallen indvies ved en større festlighed. Til formand for den selvejende institution valgtes filialdirektør Ib Christensen, der fortsatte i dette hverv i 28 år - i 1997 efterfulgt af Keld Andersen.

I 1977 opførtes også en boblehal syd for hallen - denne anvendtes i de følgende ca 30 år til tennis. I 1977-78 ombyggedes dele af omklædningsbygningen foruden at der skete ændringer i indgangsforholdene. Espergærdehallen har siden opførelsen været anvendt primært til flere forskellige idrætsgrene, men også til store fester, bingoaftener, musicalforestillinger o.m.a.

Det har gennem en årrække været drøftet helt at nedlægge Espergærde Idrætsanlæg - for i stedet at satse helt og holdent på det nyere Mørdrup Idrætsanlæg ved Gymnasievej. Forslaget har bl.a. været at anvende fodboldbanerne ved Idrætsvej til byggegrunde eller til plejehjem - men endnu er ingen beslutning taget.