Bøssemagergade

  • 3150 Hellebæk
  • Bøssemagergade har fået sit navn efter beboerne, som var ansat på Kronborg Geværfabrik.
Bøssemagergade 1890
Bøssemagergade 1910

Indholdsfortegnelse

En gade i Tikøb Sogn

Hellebæk blev tidligt en industriby, og hele virksomheden var stort set centreret omkring Bøssemagergade. Byen Hellebæk hørte til under Tikøb Sogn, og denne gade var den eneste gade i dette sogn. Det siger noget om, hvor veletableret og anselig byen var. Under Christian 4. blev hele området kaldt for Hammermøllen. Produktionen blev efterhånden koncentreret omkring håndvåben, herunder geværer og pistoler. Der blev ført mange krige langt op i tiden, som gjorde behovet for våben konstant. Derfor var det en vigtig industri. I en selvstændig artikel om Kronborg Geværfabrik kan man læse om den første industri gennem mange år. Efter geværfabrikkens lukning i 1870 blev Hellebæk Klædefabrik omdrejningspunkt for Hellebæks nye industri, og værkstederne blev omdannet til boliger. En selvstændig artikel fortæller om fabrikken og dens betydning for denne periode.

Den gamle industrivej

På den tid, hvor Frederik 2. og Christian 4. grundlagde den første industri i Hellebæk, var vejforløbet gennem Hellebæk anderledes. Det var før Kronborg Geværfabrik blev etableret og Bøssemagergade blev anlagt.

Fra Øresund var den gamle vej formentlig identisk med første del af Bøssemagergade og fortsatte ad den nuværende Caroline Mathildes Vej. Det giver god mening, fordi den første hammermølle lå på denne vej på det sted, hvor Caroline Mathildes Vej nr. 2 ligger og over for den gamle smelteovn og senere kobbermølle, hvor Caroline Mathildes Vej nr. 1. ligger. Vejen blev afbrudt, da Hornbækbanen med Hellebæk Station blev anlagt i 1906. Den gamle vejs forløb stadig fornemmes. En rest af den oprindelige, brolagte vej kan den dag i dag ses øst for den nuværende Hammermølle, tæt ved parkeringspladsen ved Bøssemagergade. Den gamle vej munder ud i Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra de to vejes forløb formodentlig er identiske.

Bøssemagergade fra Nordre Strandvej

Nr.1 rummede i tidligere tider Hellebæk Kro, beliggende på hjørnet af Nordre Strandvej med adresse i Bøssemagergade nr. 1. Bygningen blev opført mellem 1742 og 1765 til en bøssemager og en skæfter, inden den blev omdannet til kro. Det var i den periode, hvor Stephen Hansen (1701-1770) havde overtaget Hellebækgaard med alt hvad dertil hørte. Han fik den gamle og hensygnende geværfabrik, herefter benævnt Kronborg Geværfabrik, på fode igen. Han blev enormt betydningsfuld for Hellebæk og fik kongelig bevilling til at drive en kro.

Hellebæk Kro fik privilegier i 1769 og er omtalt i en selvstændig artikel. Til kroens historie knytter sig også, at Johanne Luise Heiberg opholdt sig her i 1847 og har skrevet et afsnit om opholdet i sine erindringer. Hvordan hun gjorde Anes Hus kendt, kan man læse om i en selvstændig artikel. I dag er bygningen i Bøssemagergade omdannet til ejerlejligheder.

Købmanden 1921

Nr. 2 ligger på det modsatte hjørne mod nord. Her havde P. Schaar en købmandsbutik, som han i 1920 udvidede med en tilbygning med tårn, indgang i hjørnet og et udstillingsvindue. Allerede i 1847 har der på dette sted været høker- og købmandsbutik, men formentlig med et noget mere ydmygt udseende og et noget andet varesortiment. Johanne Luise Heiberg omtaler i sine erindringer nogle indkøb hos urtekræmmeren over for kroen, hvor hun boede.

Nr. 3-13 blev opført mellem 1742 og 1765 i bindingsværk og rummede oprindeligt både værksteder og boliger for bøssemagere. Boligrækken med de ulige numre, som var på 47 fag, er den bedst bevarede af de to husrækker og fremtræder næsten som tidligere. Den blev renoveret og grundmuret i 1849. Den anden husrække med de lige numre og boliger fra nr. 4-8, der næsten er sammenbyggede, er kun ændret i mindre grad. Disse husrækker overfor hinanden blev kaldt for ”Tinrækken”.

Bygningens sokkel er helt speciel. Fra strandvejen er den hele to meter høj, men har op ad bakken mod afslutningen tabt højde i en sådan grad, at den sidste ende af bygningen er uden sokkel. Her ligger gulvbrædderne under højden på jordens overflade.

Tinrækken 1920

Nr. 4-8 er et hus i to etager, opført i 1945. Det erstattede en husrække (nr. 4-10), hvor bl.a. en rotgieter (en slags gørtler) og en bøssemager holdt til. Det kan være opført omkring 1740'erne i Stephen Hansens tid, men det nævnes også, at det er opført mellem 1769 og 1783. Samme problematik: se afsnittet om mesterboligerne neden for. Fabrikkens skole havde på et tidspunkt til huse i nr. 4. Geværfabrikkens grovsmedje og svendenes forsamlingshus lå tidligere bag ved denne husrække.

Det gamle bytorv lå på den nordre side af Bøssemagergade, hvor vejen danner en kurve fra nr. 8-18 i husrækken. I begyndelsen af 1800-tallet lå der både en slagter og et bageri i rundingen. De ulige numre 15-17 ligger omtrent overfor nr. 12-16. Det lige gadeforløb, som Bøssemagergade har i dag er fra nyere tid. Vejen dannede et bue, fordi en gammel bore- og pibemølle lå her, opført i 1765 af Stephen Hansen. Den blev på et tidspunkt revet ned og gaden blev ført lige igennem samtidig med, at rundingen på den modsatte side med forretningerne blev bibeholdt.

Nr.15-17 er et aflangt toetages hus med otte lejligheder, kaldet ”Amalienborg”. Det blev opført i 1941 til erstatning for en bygning fra geværfabrikkens tid, et grundmuret hus med beboelse og værksteder. Det tidligere hus fra 1740’erne dannede et knæk, som fulgte forløbet af Caroline Mathildes Vej. Tidligere delte Caroline Mathildes Vej og Bøssemagergade sig på toppen af bakken fra strandvejen lige før rundingen, hvor fabriksklokken var anbragt. Den er nu sat op i en ny klokkestabel ved Hammermøllen.

Nr.12-14 blev opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk og rummede oprindeligt både værksteder og boliger for bøssemagere.

Nr. 16 er også opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk. Samtidigt med, at udhuset blev opført i 1849, blev bygningen grundmuret og står i dag med kun få ændringer.

Nr. 18 er ligeledes opført mellem 1769 og 1783 i bindingsværk. Bageriet (nævnt oven for), blev indrettet i 1817 og var i funktion lige til 1978. Maleren Carl Bloch udførte en radering i 1889, hvor man ser sidehuset og huset i gården. Efter at disse huse blev revet ned i 1956, er et garageanlæg samt et trappehus blevet opført.

Nr. 20 er opført i 1955, hvor der tidligere lå en mølle med værksted, smedje og beboelse.

Nr. 22 var stedet, hvor forgængeren for Proberhuset i nr. 19 fra 1847 lå. Bygningen eksisterer ikke mere, og på stedet er opført en beboelsesejendom.

Proberhuset

Proberhuset fra 1856

Nr. 19 er Proberhuset med den karakteristiske skorsten, opført i 1847, beliggende over for mesterboligerne. Det udmærker sig ved at være det ældste proberhus i Danmark, muligvis endda i Europa. Den enestående og nu fredede bygning blev reddet fra nedrivning og restaureret gennemgribende i 1956. Bygningens anvendelse er omtalt i en artikel om Kronborg Geværfabrik.

Mange kasserede løb findes som vinduesgitre i Helsingør, men også nogle kan ses i Hellebæk: bl.a. i et kældervindue i nr. 2 på Caroline Mathildes Vej , som vender ud mod Bøssemagergade omkring det gamle bytorv og i et kældervindue i Hellebækgaard, som vender ud mod havesiden mod vest.

Der har været andre proberhuse før dette fra 1847: et lå i slugten ved Bondedammen; et andet i Bøssemagergade nr. 22 mellem mesterboligerne og Hellebækdammen, men de eksisterer ikke mere.

Hammermøllen

Nr. 21 er stedet, hvor den nuværende Hammermølle ligger. Den er opført i 1765 og gennemrenoveret i 1982 med møllens oprindelige udseende. Den har haft og har en væsentlig betydning for Hellebæk, det være sig historisk og med den funktion, som Hammermøllen har for området i dag. Man kan læse mere om denne bygning i en særskilt artikel i dette leksikon.

Mesterboligerne og Skæftergården

Nr. 24-58 rummede mesterboligerne og Skæftergården, alle meget velbevarede og fredede. I en del af husene var der boliger og værksteder, men i forbindelse med Skæftergården (nr. 38-54) var de adskilte. De blev opført mellem 1769 og 1783 af bygmester Schram på foranledning af Heinrich Carl von Schimmelmann efter dennes overtagelse af geværfabrikken i 1769. De var tiltænkt bøssemagere fra udlandet, der især blev hentet fra Belgien. Mesterboligerne var beregnet til to bøssemagermestre, som boede i den midterste del af husene, og værkstederne var i gavlene. Baghusene til ”mesterboligerne” har været anvendt som udhuse og stalde.

Mesterboligerne (eller nogle af dem) blev muligvis allerede opført i perioden 1742-1765 under Stephen Hansen. Men de nævnes flest steder som opført mellem 1769 og 1783, altså i perioden med Schimmelmann. Samme problematik gør sig gældende i boliger fra nr. 4-8. Man kan måske forsigtigt konkludere, at hvis de eksisterede tidligere, er de ombyggede og forbedrede i så stor grad, at æren tilfalder Schimmelmann.

Nr. 24 ligger lidt for sig selv med facaden ud mod Skolestien, den første bygning i rækken med oprindeligt værksted til den nærmeste mesterbolig. Nordfløjen blev tilføjet i 1854. Det var i denne ejendom, i ”Besestuen”, at våbnene blev ”beset” og godkendt til endelig aflevering af den kongelige kontrolofficer.

Tinrækken og Tallerkenrækken

Mesterboligerne fra nr. 26-48 med facade ud mod Bøssemagergade danner en smuk helhed og blev i folkemunde kaldt ”Tallerkenrækken”. Denne betegnelse skal sammenholdes med ”Tinrækken” i nr. 3-13, nævnt oven for i denne artikel. Det var en folkelig markering af den sociale placering i samfundet, idet tallerkener af porcelæn blev regnet for at være finere end de simple tintallerkener.

Nr. 30 rummede et ismejeri, som lukkede i 1950’erne. Dammen over for blev på grund af ismejeriet kaldt for "Mælkedammen". Her skar man isblokke til isskabe, før køleskabe vandt indpas. Dammen hed oprindelig ”Ransy’s Dam”, opkaldt efter en bøssemagermester.

Nr. 32 fungerede som den offentlige Hellebæk Skole fra 1818-1876 indtil den nye, selvstændige skole blev opført samme år. Den blev også benævnt Bøssemagernes Skole.

Nr. 34 fungerede som privatskole fra 1886-1896. Den blev drevet af Marie Moldenhawer, datter af administrator Wilhelm Moldenhawer (nævnt under administratorboligen i nr. 60 neden for).

Nr. 38-48 var Skæftergården, som kun rummede boliger på hver seks fag til seks skæftere. Derfor er boligerne smallere end de andre mesterboliger med lavere nummerering beliggende før jernbaneoverskæringen.

Nr. 50-54 består af tre baghuse, hvor skæftemagerne havde værksteder. Skæfterne blev lavet af valnøddetræ eller elmetræ. Baghusene er opført mellem 1769 og 1783, på samme tid som boligerne i nr. 38-48, og ligeledes fredede. I dag er de indrettet til beboelse.

Nr. 56-58 er som de øvrige mesterboliger fredede og regnes ligeledes for opført mellem 1769 og 1783 i H.C. Schimmelmanns tid. Begge huse var indrettet med smedjer i gavlen og boliger i midten. Husrækken i Bøssemagergades øverste del mod Bondedammen er i dag gulkalkede, en enkelt har dog tidligere været farvet rød. Efter 1849 er bygningerne indrettet til boliger.

Bajonetslibemøllen

Nr. 23 er et hus beliggende lavt i kløften neden for Bøssemagergade. Det ligger ud for kuskeboligen i nr. 62, mellem Hammermøllen og Turbinehuset, men en anelse mod vest i forhold til disse. Det idylliske hus i skovbrynet blev opført i 1765 og var tidligere en bore- og slibemølle, hvor bajonetter og sabler blev afpudset. Huset rummede en bolig og en smedje, der lå i en vinkelbygning ud til Hellebækken. En spindemølle blev senere etableret her. Bygningen var så stærkt forfalden, at den var tæt på nedrivning. Ved privat mellemkomst blev den i 1977 sat gennemgribende og smukt i stand med udnyttet tagetage samt kviste. På grunden lå tidligere også en vognport og et lille skomagerværksted.

Trompetérbakken

Trompeterbakken 1860

Trompetérbakken kaldtes bakken, som tager sin begyndelse lidt før nr. 60 og når toppen, hvor Bøssemagergade svinger omkring Bondedammen]. At den blev kaldt således, kan have sin forklaring i, at postvognen i fordums tid meldte sin ankomst til byen ved et trompetsignal her fra.

Nr. 60 blev opført mellem 1811 og 1823 som administratorbolig for Det Schimmelmannske Fideikommis, som indtil da var blevet administreret fra København. Fra dette sted er der en smuk udsigt ud over boligrækkerne mod Nordre Strandvej. I dette hus boede bl.a. en lokalhistorisk ”berømt” administrator, Wilhelm Moldenhawer (nævnt i forbindelse med nr. 34). Han fungerede som administrator fra 1857-1917, blev kaldt ”Kongen af Hellebæk” og var kendt for sit stridbare sind. Et samtidigt udhus er nu nedrevet. Tværbygningen blev tilføjet senere og anvendt som kontorlokaler. Bag ved administratorboligen ligger Store Mørkedam, som nu er tilgroet.

Nr. 62 rummede kuskeboligen, som var knyttet til administratorboligen. Den gamle vej støder til Bøssemagergade omkring nr. 62, hvorfra de to vejes forløb formodentlig er identiske. Her boede den kendte fuglemaler Leif Rydeng (1913-1975) med sin hustru Lotte fra 1960. Hun med en antikvitetshandel i den ene ende af huset og han med sit atelier på 1. sal. I 1975 omkom begge ved en trafikulykke ved Esrum Sø, forårsaget af en spitbilist.

Nr. 66 regnes for opført mellem 1769 og 1783, men med en gennemført grundmuring til forskel fra nr. 68. Ud over beboelse rummede den to smedjer. Pensionatet ”Bondedammen” var etableret her i en periode i 1900-tallet. Carl Bosevang (1885-1970) havde som lokal kunstmaler sit atelier her og var uhyre produktiv. Han malede utallige motiver fra Helsingør og omegn, herunder Hellebæk, som Helsingør Kommunes Museer har haft held til at opkøbe (se nederst under eksterne links). Han er begravet på Hellebæk Kirkegård.

Nr. 72 ligger som det sidste hus lige før Bøssemagergade svinger rundt om Bondedammen. Det er opført i 1735, bliver kaldt for Helbergshus og rummede oprindelig fire fags smedje og fire fags beboelse. Udhuset er opført på samme tid. Huset er opkaldt efter den sidste bøssemagermester, der blev udlært på Kronborg Geværfabrik. Efter geværfabrikkens lukning drev han sin private virksomhed fra Helberghus. På et tidspunkt blev der foretaget en ombygning med tilføjelse af to fag til hver ende af huset, så to familier kunne bo der. Huset er i privateje og er sat fint i stand.

Turbinehuset

Området over for Bondedammen har gennemgået ret store forandringer gennem tiderne i forhold til den øvrige del af Bøssemagergade. Det gælder især den del med mesterboligerne og videre op mod Bondedammen. Efter at vejdæmningen blev udført, blev Bondedammen opsamlingsdam fra de mange øvrige søer og damme i Hammermølle Skov og Teglstrup Hegn med Bøgeholm Sø og Skindersø som de største.

Hvor Turbinehuset ligger i dag, lå ”Den ny Hammermølle” fra 1738, hvis indre guldaldermaleren Constantin Hansen (1804-1880) har foreviget i 1859. Det var her, at en helt ny fabrik blev etableret til fremstilling af Remington Geværer. Turbinehuset er opført i 1896 som en del af den daværende bomuldsspinderi, senere lager for Hellebæk Klædefabrik. Fabrikken brændte totalt ned i 1943, sandsynligvis ved sabotage. Formentlig var der tale om, at nogle troede, at fabrikken havde noget med tyske uniformer at gøre. Man kan i dag se rester af fabrikkens murværk i dæmningen mod Bondedammen. Turbinehuset blev genopført i 1946 og er den eneste tilbageblevne bygning. Den ejes i dag af Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) og lejes af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, som står for drift og vedligeholdelse.

En model af Hellebæk by, som den så ud i 1823, findes i øverste etage af Turbinehuset (se fotos under eksterne links). I underetagen er Hellebæk Vandkraftværk, et af Danmarks mindste. Her kan man få indblik i fortidens miljøvenlige energiproduktion med en beskeden produktionsmængde, sammenlignet med moderne kraftværker. Dog kan en tredjedel af hele elforbruget på Hammermøllen og i Turbinehuset på et år produceres her.

Sidste del af Bøssemagergade

Figaro

Nr. 25-43 rummede de boliger, man kaldte ”Figaro”, bygget i 1873 til arbejdere på Hellebæk Klædefabrik. Ejendomskomplekset hedder i dag ”Hammergården", tilhører en andelsboligforening og er smukt restaureret.

Bag ved disse boliger ligger "Pinsebakken" næsten i linje med oven for omtalte bajonetslibemølle. Pinsebakken knytter sig til en årlig pinsefest, som er kort omtalt i artikel om Kronborg Geværfabrik.

Bøssemagergade fortsætter ved Hammermølle Skov, hvor en skovvej fører til den østlige side af Hammermøllen. Lige ved den skovvej munder Hellebækvej ud i Bøssemagergade. Ved siden af skovvejen mod øst ligger Hellebæk Kirkegård fra 1852, som blev udvidet i 1950. Den knytter sig til Hellebæk Kirke, som blev bygget i 1920 til afløsning for et kapel i Hellebækgaard fra 1786.

Sidste del af Bøssemagergade fortsætter langs Kobberdammen, inden den munder i skovvejen i Teglstrup Hegn. Den var i gamle dage hovedvejen langs vandsiden til Hellebæk. Lige før Kobberdammen ligger sidevejen Kobberdamsvej, som munder ud i Bøssemagergade og rummer rækkehuse bygget i klædefabrikkens tid. Fra kirkegården og frem ligger boliger med husnumre fra nr. 71 og slutter med nr. 81.

Eksterne links

Samlet billedarkiv fra Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening

Hellebæk-Aalsgaards Egnshistoriske Forening

Billeder af Hellebæk bymodel

Litteratur

Westengaard-Hildinge, O.:En byvandring i Hellebæk-Aalsgaard. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 13, 1979.

Bymodel af Hellebæk-Aalsgaard anno 1823. Hellebæk - Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 25, 1993-1994.

Jesper Godvin Hansen: Fotografen Louise Thomsen - Hellebæk 1823-1907. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, 2010, nr. 39.

Otto Valentiner: Den gamle geværfabrik i Hellebæk. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 24, 1992.