Alring

Min "Alring familie" kom til byen i 1957-58, hvor jeg har været 3-4 år. Jeg flyttede til København i 1977-78 og kom retur i dec. 2012. Min mor, far og jeg boede i Allegade 10C. Mine forældre flyttede fra byen i ca. 1982-83 og til Slagelse. Min mor gik i 1960'erne med aviser om morgenen og ud med regninger for aviserne om lørdagen. Senere gjorde hun rent i Sundbussernes kontor for enden af Strandgade (ved Sophie Brahes Gade) i kælderen og endnu senere - omkring 1970'erne kom hun ud og vaskede glas af ved Sundbussernes terminal. I årene derefter kom hun til at stå i butikken på Helsingørs station, nede i forhallen. Min far var kunstmaler og satte i 1983 verdensrekord, ved at male 76 billeder på 10 timer. Havde også verdens største produktion på ca. 130.000 - 140.000 malerier. Det var også i 1983. I årene fra 1983 til 1995 der malede min far ca. 30-40 billeder om dagen. Skal vi sige det er 12½ år. Det er 4500 dage x 35. Det er ca. 157.500 oveni. Giver ca. 287.000 - 297.000 malerier. At min far lavede flere malerier de sidste 12½ år end i de første ca. 40-45 år, det var fordi han i starten lavede mange store billede, mens han senere lavede malerier på ca. 20 x 25 cm.. Efter min far i et par år havde stået i Guinness rekordbog, så blev de 76 malerier på 10 timer slået og livsproduktionen (dengang ca. 130.000-140.000), der synes rekordbogen, at Picasso skulle stå der i stedet. Fejlen var bare, at man talte hans reproduktioner med. Dem havde andre lavet på en maskine.