Afholdsbevægelsen i Helsingør

Indholdsfortegnelse

Afholdsbevægelsen

Afholdsbevægelsen er oprindelig et amerikansk fænomen, som startede i 1820'erne og havde religiøs baggrund. Det var trossamfund som presbyterianere, metodister og baptister, som udbredte budskabet.

I 1840'erne opstod de første afholdsforeninger i Danmark, men bevægelsens store gennembrud kom med etableringen i 1879 af "Danske Afholdsselskabers Landsforbund". I dette landsforbund indgik en lang række organisationer med enten religiøs eller erhvervsmæssig baggrund.

I Helsingør var det afholdsloger under N.I.O.G.T., som kom til at dominere afholdsbevægelsen. I 1880-81 blev der i København oprettet afholdsloger under I.O.G.T (Independent Order of Good Templars). I 1892 opstod af denne bevægelse N.I.O.G.T. (Nordisk Independent Orden of Good Templars). Splittelsen opstod over opfattelsen af alkoholiske drikke. I.O.G.T. krævede total afholdenhed, N.I.O.G.T. accepterede nydelse af svagt øl.

Fra N.I.O.G.T.'s programhæfte 1936-37


Afholdsbevægelsen havde internt forskellige organisationsformer. Nogle var almindelige foreninger, hvor enhver blot kunne melde sig ind. Andre - som N.I.O.G.T. arbejdede efter logeprincippet, som var et meget mere bindende og forpligtende medlemskab. Man kunne ikke bare melde sig ind. Nye medlemmer skulle anbefales, hvorefter de ved afstemning skulle accepteres af de øvrige medlemmer (ballotering). Derefter blev det nye medlem indviet ved en ceremoni, hvor man skulle afgive et livsvarigt afholdsløfte samt forpligte sig til aldrig at røbe noget udadtil om ordenens forhold. Der var loger for både mænd og kvinder.


Logerne havde valgte embedsmænd med særlige regalier, og møderne foregik efter fastlagte ritualer. På den måde blev et medlemskab noget særligt, som knyttede logebrødrene/søstrene stærkt til hinanden.

Afholdsbevægelsen i Helsingør

Afholdsbevægelsen kom til Helsingør i 1883. I 1892 tilsluttede en væsentlig del af den sig N.I.O.G.T. og dermed logeprincippet. På det tidspunkt var området ved Allégade/Rostgaardsvej ved at blive bebygget. I 1899 købte "Foreningen Afhold", som var stiftet af N.I.O.G.T., hjørnegrunden Allégade/Rostgaardsvej med henblik på at opføre en stor præsentabel bygning, hvor organisationens loger kunne holde møder og hvor der kunne drives afholdshotel. Finansieringen klarede man ved at udstede aktier á 10 kr, som blev solgt til personer, som støttede projektet.

Afholdsforeningens ejendom på hjørnet af Allégade og Rostgaardsvej, foto fra begyndelsen af 1900-tallet.


Arbejdet blev påbegyndt i 1900, og bygningen stod færdig i 1901. Den er et typisk eksempel på historicismens byggeri, hvor man fandt inspiration i tidligere perioders byggestil.

Afholdsforeningens tidligere ejendom, foto fra maj 2017.

Kredsloge nr. 5

I Helsingør Biblioteks bogsamling indgår to små bøger med vinterprogrammet for Kredsloge Nr. 5 for 1935 -1936 og 1936-1937. Det fremgår af dem, at kommunekasserer F.I.Weber var ordenens chef og havde spillet en stor rolle i organisationen igennem mange år.

Kredsloge Nr. 5 dækkede mere end blot Helsingør, nemlig Nordøstsjælland, men logerne i Helsingør nævnes med samt deres vinterprogram. Loge nr. 16 hed Kronborg, nr. 34 var Frelsens Hjem, nr. 48 var St. Knud, nr. 205 hed Helsingør, nr. 406 Lundehave, nr. 409 Holder Danske, nr. 517 Hans Rostgaard og U.L. Haabet var en ungdomsloge, som optog mænd og kvinder fra 14-årsalderen. Logerne havde møde en gang på ugen på en fast ugedag, og blandt mødernes emner var indsættelse af embedsmænd, kredsagitation og møder med andre loger. En stor del af siderne i programmerne består af reklamer for erhvervsdrivende i byen, og medlemmerne af organisationen opfordres til at foretage deres indkøb hos handlende, som støttede sagen.

Ejendommen i 1927

Kaffekop, underkop og kagetallerken fra Afholdshotellet i Helsingør


Helsingør Bymuseum er i besiddelse af en beretning fra civilingeniør Christian Steen Petersen, søn af brolægger Chr. M. Petersen. Han har skrevet om sine oplevelser i 1927, da hans forældre flyttede ind i bygningen for at være stedets vært og værtinde. Han skriver: "At jeg nu skulle bo i dette fantastiske hus var utroligt. Det var jo en form for slot eller måske snarere en slags fæstning! Hjørnet af Allégade og Rostgaardsvej domineredes af det imponerende tårn, som var løgformet og forsynet med glughuller - eller var det måske huller, der oprindelig var beregnet til at skyde fra, sådan at man også oppe fra tårnet kunne bekæmpe afholdssagens fjender med krudt og kugler? ….


Indgangspartiet i Allégade til afholdsbevægelsens hus. I feltet over døren har der oprindelig stået N.I.O.G.T.


Bygningen var fra arkitektens side med vilje udformet som en borg, så forbipasserende kunne se, at der fra denne bygning kæmpedes for en idé til bedste for Helsingørs borgere …" Ejendommen indeholdt en festsal, som var byens største forsamlingssal. Logelokalerne befandt sig på 1. og 2. sal , og der var desuden restaurant og billardværelse samt i fløjen ud mod Rostgaardsvej en rummelig bolig til værtsfamilien.

Omkring 1980 er ejendommen blevet omdannet til andelsboliger.




Litteratur

Inge Bundsgaard og Sidsel Eriksen: Hvem disciplinerede hvem? Den danske afholdsbevægelse i industrialismens byer. Fortid og Nutid, Nr. 33, 1986, s. 55-69.

Lars Bjørn Madsen: "Afholdsbygningen" ved Allégade/Rostgaardsvej. Nordsjælland 1/2 april 2014.

Frode Markersen, (red.): Afholdsbevægelsen i Danmark Bd.1 København 1939.

N.I.O.G.T.: Kredsloge nr. 5, "Øresund": Program for vinterhalvåret 1935-36 og 1936-1937.